Vivian Kjølholm
kennel@visabellak.dk
3450 Allerød
+45 51 68 05 75
Visabellak

Køb af Bichon Havanais hvalp hos os

Har I fået lyst til en hvalp fra os?A - Kuld - 6 dage 05

Vi er en lille kennel med stueopdræt og lægger vægt på kvalitetstid med de hunde vi har.
Vi har kun hvalpe 1-2 gange om året.

Læs mere om, hvornår vi venter det næste kuld her.

Hvalpene kan besøges fra de er ca. 3 uger gamle og vi tager gerne mod besøg for seriøse købere til en kop kaffe og en hundesnak.

Ved første besøg får vi en snak om hvalpene, pelspleje, hvilke overvejelser I har gjort jer og hvad du/I kan tilbyde en hvalp fra vores opdræt.

A Kuld Dag 33 048Vi lytter til jeres ønsker med hensyn til køn, sind og om det lille nye familiemedlem skal bruges til noget bestemt såsom f.eks. agility, udstilling, børnefamilie eller hyggelig skødehund.

Vi går selvfølgelig meget op i vores hvalpes ve og vel, og det betyder meget for os, at vores hvalpe finder de helt rette, kærlige, stabile og varige hjem. Vi forbeholder os derfor ret til at afvise eventuelle hvalpekøbere, hvor kemi og egnethed ikke passer.
Vi forventer, at I har mulighed for at komme og besøge hvalpene, og ikke mindst os, flere gange inden hvalpen skal hjem til jer – og vi vil eventuelt arrangere åbent hus nogen gange, hvis der er mange hvalpe.

Oktober blandet 075PSelve fordelingen foregår efter 6. leveuge, hvor hvalpene har vist sit eget personlige ’jeg’. Herved får både hvalp og familie den bedste glæde af hinanden de næste mange år frem. Her er det primært mig, men selvfølgelig også i samråd med jer som kommende hvalpekøber, at der vælges hvilken hvalp der skal være jeres nye bedste ven – og her vil farveønsker og aftegninger ikke blive taget i betragtning. Hvalpens sind og hvalpens kontakt til jer har absolut første prioritet.

Da vi synes hvalpen er meget ung og immunforsvaret er nede grundet første vaccination, skifter hvalpen først hjem efter den er fyldt 9 uger. Vi holder meget gerne kontakt med hvalpekøber og vi vil altid stå til rådighed med gode råd og vejledning. Herudover har vores hvalpekøbere deres egen Facebookgruppe til udveksling af billeder, erfaringer og gode råd.

Når I køber hvalp hos Kennel Visabellak er jeres hvalp:

      • Med DKK stamtavle og hermed anerkendt af FCI (Fédération Cynologique Internationale)
      • Opdrættet efter DKK’s etiske regler
      • Opdrættet efter DKK’s og KSS’s avlsanbefalinger
      • Opdrættet efter NKK og SKK’s avlsrestriktioner
      • Opdrættet efter NBHK og BBHC’s avlsanbefalinger
      • Købt med DKK’s Købsaftale
      • Sundhedsundersøgt af dyrlæge ved 8 ugers alderen
      • Ormekureret minimum 2 gange
      • Chippet
      • Vaccineret
      • Registreret i Dansk Hunderegister
      • Tidlig neurologisk stimuleret efter The BioSensor Program de første 16 dage – se her
      • Gennemgået af en dyrlægeeksamineret Hundefysioterapeut/hundemassør for evt. muskelinfiltrationer i forbindelse med fødslen
      • Socialiseret med kærlighed, forskellige mennesker og hunde, støvsugning, skudlyde, bad mv.
      • Blevet præsenteret for BARF foder

SeSey 6½ uge_3Der medfølger en hvalpepakke, hvor der er:

      • Et lille tæppe der dufter af mor og søskende
      • Sundhedsattest fra dyrlægen
      • Hundepas
      • Foder til den første tid hos jer
      • Godbidder
      • Vejledning om pelspleje, alene hjemme træning, løbetid, motion mm.
      • Pelsplejeprodukter til den kommende pelspleje
      • Pelspleje kursus, når hvalpen er ca. 8-9 måneder
      • Tandbørste og tandpasta til den kommende tandpleje
      • Informationsdag 3-4 uger før afhentning – hvor vi gennemgår udstyr, sygdomme, vacciner, hundelov, træning og meget mere
      • Pasningsvejledning fra DKK om pasning af selskabshund
      • Hvalpe socialiseringsskema
      • 4 måneders prøvemedlemsskab hos Dansk Kennel Klub eller 1 års medlemskab hos KSS
      • Brochurer om førstehjælp til hund
      • Årligt hvalpetræf
      • Hotline 24/7/365
      • Andre overraskelser